Dansk Standard er ikke en myndighed eller et bemyndiget organ og foretager ikke godkendelser af produkter til CE-mærkning.
CE-mærket påføres altid af producenten selv, når den nødvendige overensstemmelsesvurdering er udført. Det vil sige, at producenten først skal sørge for, at produktet skal overensstemmelsesvurderes i henhold til et eller flere direktiver, før CE-mærket kan påføres, og produktet kan markedsføres. Direktiverne præciserer, om overensstemmelsesvurderingen må udføres af producenten, eller om et bemyndiget organ skal involveres i processen.