Bemyndigede organer udfører opgaver i forbindelse med de procedurer for overensstemmelsesvurdering, der henvises til i direktiverne, når der er behov for en tredjepart.
Medlemsstaterne i EU udpeger de bemyndigede organer. For at blive udpeget skal kompetencerne være på et sådant teknisk niveau, at organet vil være i stand til at gennemføre de pågældende procedurer for overensstemmelsesvurdering. Organet skal også være uafhængigt. Det bemyndigede organ bliver regelmæssigt kontrolleret for, om kompetencerne er i overensstemmelse med de krav, der stilles.